DS Garanti

​Skovlund VVS er medlem af DS Håndværk & Industri.

Dette er din sikkerhed som forbruger, idet alle DS Håndværk & Industris medlemmer er omfattet af DS GARANTI.

Om DS-garanti

Virksomheder der er medlem af DS Håndværk & Industri er omfattet af DS-garanti, når de arbejder for private forbrugere. Arbejde for erhvervsdrivende, herunder andelsboligforeninger er ikke dækket af garantien.

DS-garanti sikrer, at en privat kunde, som indbringer en sag for Håndværkets Ankenævn og får medhold får rettet det fejlbehæftede arbejde.

Det gælder også i tilfælde, hvor den udførende virksomhed måtte være lukket eller ude af stand til at rette fejlen, idet en anden virksomhed i ordningen så udfører arbejdet uden beregning for kunden.

DS-garantien dækker sager op til kr. 75.000,-

DS-garantien dækker beløb på op til kr. 75.000 inklusiv moms. Og selv om den virksomhed, du klager over, for eksempel ophører, får du alligevel udbedret eventuelle fejl eller mangler op til beløbsgrænsen.

Arbejdet udføres af en anden virksomhed under ordningen.

Fordele ved DS-garanti.

Læs mere om garantien her

Fordele ved DS-garanti Service

Den autoriserede vvs-installatør kan give dig den bedste og mest opdaterede information om produkterne. Han ved, hvilke produkter, der er godkendt, og hvilke der er bedst egnet til netop dit behov og dine ønsker.

Det betyder, at du får bedst mulig rådgivning og kan tage det bedste valg, når du skal have nyt eller repareret det gamle.

Tryghed

Den autoriserede vvs-installatør kender alle lovkrav i detaljer og er hele tiden ajour med den nyeste viden. For at sige det lidt enkelt, giver det dig sikkerhed for, at det vand, der kommer ud af dine haner, er lige så rent som det, vandværket har sendt af sted til dig.

Og hvis vi snakker om opvarmning, får du sikkerhed for, at du ikke fryser, og at dit indeklima i huset er i orden.

Kvalitet

Den autoriserede vvs-installatør bruger kun faglærte håndværkere til at udføre dit arbejde. Han er naturligvis også selv faglært og har herudover taget en ekstra installatøruddannelse.

Det betyder, at han har lov til at udføre denne type arbejde, og at han kan tage kvalificeret hånd om din bolig. Det gælder både planlægningen og udførelsen af hele projektet fra dine ønsker til færdigt arbejde.

Garanti

Den autoriserede vvs-installatør gør sig naturligvis umage for at udføre sit arbejde korrekt - det siger sig selv. Men skulle der alligevel ske en fejl, er du sikret med både klagemulighed og garanti.

Når du vælger en vvs-installatør, der er medlem af DS Håndværk & Industri, forpligter vvs-firmaet sig til at følge en kendelse fra Håndværkets Ankenævn, hvis du har klaget og fået medhold.

Og hvis firmaet er ophørt eller ikke kan opfylde kendelsen, er du sikret gennem DS-garanti.

Garantiordningen sikrer, at kendelsen opfyldes.

Se derfor efter DS-garantimærket eller spørg vvs installatøren, om han er medlem af DS Håndværk & Industri, inden du får udført arbejdet.​

INDHENT TILBUD

Hvis du er interesseret i et tilbud pr. telefon, så kan vi ringe dig op til en god snak

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Find inspiration her

FIRMAINFORMATION

Skovlund VVS

CVR: 19874583

KONTAKT OS

ADRESSE

Krengerupvej 37
​5690 Tommerup